Frugtformidlingen og Frugthandlerforeningen af 1889 er i fuld gang med planlægning af Grøntsagsfestival 2009. Vi vil sammen med dig skabe et rum for hyldest til de dejlige danske grøntsager. Vi vil slå endnu en rod i jorden for at grøntsager er en fantastisk del af dansk madkultur - og derfor blæser vi alle kræfter sammen til
GRØNTSAGSFESTIVAL 2009
Lørdag d. 29. august kl. 10-18
Halmtorvet, Vesterbro, København.
GRØNTSAGSFESTIVAL 2009Lørdag d. 29. august kl. 10-18
Halmtorvet, Vesterbro, København.
Aktiviteter på festivalen
Frugthandlen fra 50érne - Salg og kæmpeudstilling
Midt på Halmtorvet står et kæmpe firkantet telt. Midt i teltet er opbygget en grøntsagsforretning. Det bliver en stor grøntsagsskulptur, som byens mennesker i alle retninger kan skue – her sælger de gamle frugthandlere fra Frugthandlerforeningen af 1889 grøntsager til alle, der har fået smag for sagerne og som gerne vil købe grøntsager med hjem.
Muldmagi & Madfantasi - 4 Formidlingstelte: økomagi, avlermagi, hjemmemagi og altmuligmagi… med mad i hver sin ende
Avlere, hjemmedyrkere, økologer, foreninger udstiller avl og komme i dialog med borgerne på pladsen. I hver ende af teltet jonglerer kokke og madører med smagsprøver på de udstillede varer, så borgere kan få smag for synet, og selvfølgelig lige en opskrift med hjem I hvert af de 4 telte kan borgere være med i konkurrencer, hvor de skal finde svaret på, hvor magien er i de enkelte grøntsager. Kun ved at tale med avlere, hjemmedyrkere og andre udstillere, kan deltagerne finde svaret og vinde en grøntsagspræmie eller et lille salatfrø hjem til altankassen.
Muld, Magi og Mad Folkekøkken
På pladsen er et folkekøkken, hvor borgere kan købe sig et fristende måltid fyldt med sæsonens grøntsager.
Grønt sceneshow …mere muldmagi & madfantasi
Fra en lille scene på pladsen vil eksperter, fantaster, musikere…alle som kan sætte en skæv og glædelig vinkel på det glade grøntsagsbudskab optræde med små indslag, som giver mod og glæde til borgerne på en grønnere middag.