Grøntsagsfestival 2011 på MAD foodcamp

I år flytter Grøntsagsfestival ud på Refshaleøen, og bliver en del af den store nye madfestival MAD Foodcamp - som i år har vegetabilier som tema, og derfor smelter perfekt sammen med Grøntsagsfestival. Sæt stort kryds i kalenderen den 27. og 28. august fra 10-18, og følg udviklingen på Mad Foodcamps hjemmeside.

På MAD’s (udtales på engelsk) festivalplads på Refshaleøen vil du kunne møde kokke fra hele verden, spise i gadekøkkenerne, tale med en række af Danmarks mest ambitiøse bønder, opleve græssende dyr og handle fødevarer af høj kvalitet. Størrelsen på frugt- og grøntmarkedet, med både vilde og dyrkede afgrøder fra hav, skov, mark og strand, vil ikke være set magen til tidligere i Nordeuropa. Viden om emner som jordkvalitet, plantevækst, hø og kompost vil blive formidlet, som det aldrig er sket før. Der vil være workshops, installationer, demonstrationer og madforedrag – alt sammen drevet af de ildsjæle, producenter og eksperter, der står bag nogle af de bedste oplevelser med mad i vores del af verden.

Planteriget bliver temaet for denne første udgave af MAD Foodcamp, der udover hvad der vil foregå på selve festivalpladsen, også består af et internationalt symposium, hvor kapaciteter fra hele verden, heriblandt en række af klodens dygtigste kokke, mødes over to døgn omkring en vegetabilsk dagsorden.

Se programmet, køb billet og læs mere om MAD Foodcamp her.


Grøntsagsfestival 2011

I 2011 falder Grøntsagsfestivalen igen den sidste weekend i august - så sæt allerede nu kryds i din kalender den 26., 27. og 28. august.
Grøntsagsfestival 2011 er i år støttet af GAU - produktionsafgiftsfonden for frugt og garteriprodukter. Vi glæder os!

Tak for i år

Her kan du se billeder fra Grøntsagsfestival 2010
Tak til udstillere, avlere, frivillige, kokke, sceneoptrædende og grøntentusiaster.
Vi glæder os til 2011.

En uge til Grøntsagsfestival

Mens vi varmer op til Grøntsagsfestival kan du se eller gense filmen fra sidste år:

Grøntsagsfestival på AOK

AOK fortæller om Grøntsagsfestival -
Og har desuden en fin guide til arrangementerne under Copenhagen Cooking.

Se de mange udstillere

Så er udstillerlisten blevet længere, vi har løftet sløret for en del af programmet, og der er kommet navne på nogle af de kokke og grøntsagselskere, som laver smagsprøver til alle gæsterne på Grøntsagsfestivalen. Vi glæder os!